Menu

Mobilabonnement

Nyt mobilseskab? 6 vigtige trin, inden du skifter

En guide til alt du skal vide før du skifter mobilselskab.

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 29. August 2017 | Læsetid: 8 minutter

Nyt mobilselskabOvervejer du at skifte til et nyt mobilselskab? Vi guider dig her igennem de ting, som du skal være opmærksom på når du skifter, samt hjælper dig med at finde det selskab, som passer bedst til dine behov.

Det kan virke som en uoverskuelig ting, at skifte til et nyt mobilselskab. Rent faktisk er det en nem og hurtig proces, som i sidste ende kan spare dig mange penge.

Det kan nemlig godt betale sig, at revurdere dit mobilabonnement ofte, da markedet er præget af høj konkurrence og derfor ofte ændrer sig.

Læs også: Billigste mobilabonnement med fri tale 

1. Bindings- og opsigelsesperiode

I trin 1 skal du undersøge, om du stadig er i bindingsperioden. Når du får et nyt abonnement eller en ny mobil med et nyt abonnement, er der hos nogle selskaber krav på, at du forbliver deres kunde i et stykke tid.

Bindingsperioden er oftest på 6 måneder, og som hovedregel betyder det, at du ikke kan skifte til et andet nyt teleselskab i denne periode. Du kan dog i nogle tilfælde betale dig ud af bindingsperioden, ved at betale det resterende beløb for resten af bindingsperioden.

Dette kan dog blive en dyr fornøjelse, hvis du kun er i begyndelsen af perioden, så det er en god idé at beregne, hvad der vil være billigst for dig. Hvis du vil overskuelig oversigt over markedet, så skift teleselskab lige her.

Se også: Spar 5000 kr./år. på mobil, tv og internet

Hvis du overvejer at skifte, så skal du huske, at der oftest er en opsigelsesperiode. Den er typisk på 30 dage eller løbende måned plus en måned frem. Du kan altid kontakte dit nuværende selskab og finde ud af, hvor lang tids opsigelse der er på dit abonnement.

2. Abonnement til dit behov

Hvis du ikke allerede har fundet det abonnement, som du vil skifte til, så bør du undersøge dine muligheder, inden du beslutter dig. Du kan med fordel få oplyst, hvordan dit forbrug har været med dit tidligere abonnement, og så vurdere, om det var en passende mængde data og tale.

Derudover kan du også overveje, om du vil inkludere streamingtjenester i dit mobilabonnement, da dette kan være billigere løsning, end at have det seperat.

I dag findes der abonnementer, som enten gælder i hele EU eller kun i Danmark. Hvis du vil have muligheden for at ringe eller sende SMS, når du er ude at rejse, så skal du vælge et abonnement, som gælder i EU.

Alternativt kan du vælge, at have et abonnement som kun gælder i Danmark og skifte til et EU abonnement, når du skal ud at rejse. Det forholder sig nemlig sådan, at du oftest kan skifte til et dyrere abonnement fra dag til dag hos mange af mobilselskaberne.

Du kan her hos samlino.dk sammenligne alle mobilabonnementer på markedet og finde det billigste abonnement, som passer dine behov bedst.

3. Flytning af mobilnummer

Du skal beslutte om du vil flytte dit mobilnummer med over til det nye mobilselskab. Hvis det er noget du er interesseret i, så er det vigtigt, at du ikke opsiger dit abonnement hos din gamle udbyder, inden du flytter mobilnummeret.

I tilfælde af, at du allerede har gjort det, så kan du kontakte dit gamle selskab og få oplyst, hvordan du flytter nummeret.

Nummerflytningen er noget du skal oplyse dit nye selskab om, og det er ofte en del af processen, hvis du bestiller dit nye mobilabonnement online. Når du har bestilt en nummerflytning, vil du oftest modtage en e-mail fra dit nye teleselskab, når det er gennemført. Skift mobilselskab her, og flyt dit nummer allerede i dag.

Læs også: Få det billigste mobilabonnement med dataroaming i EU

Hvis du ikke har lyst til at vente på at bindings- eller opsigelsesperioden er slut, og du hellere vil have dit nummer flyttet med det samme, så kan du få dit gamle mobilselskab til at sende en slutfaktura. På den måde kan du få al betaling overstået på én gang.

Du kan også risikere dobbeltfakturering dvs. betale dit gamle mobilselskab samtidigt med, at du skal betale dit nye selskab. Du betaler nemlig dit nye selskab fra den dag dit nye abonnement er aktiveret.

Alternativt kan du vælge at aktivere dit nye mobilabonnement, efter du er ude af bindings- og opsigelsesperiode.

Vi har her opstillet et par eksempler på tilfælde, hvor dit teleselskab kan afvise at flytte dit nummer.

  • Dit nummer ikke er registreret i dit navn hos dit gamle mobilselskab
  • Dit nummer er opsagt hos dit gamle selskab
  • Dit nummer er i gang med at blive flyttet til et andet mobilselskab
  • Dit nummer er i gang med at blive ændret
  • Dit nummer er i gang med at blive overdraget til en anden ejer

4. Gemte numre på dit simkort

Du får et nyt simkort, når du skifter til et nyt mobilselskab. I den forbindelse skal du være opmærksom på, om du har nogle numre liggende på dit gamle simkort, da du skal have overført de numre til din mobil.

Det er dog ikke mange telefoner, som i dag arkiverer kontakterne på SIM-kortet, hvorfor dette så ikke vil være en nødvendighed.

5. Skifter du til et selskab med anden dækning?

Der er tre forskellige mobilnetværker i Danmark, som formidler dækning af mobiltelefoni. Disse tre er ejet af de største teleselskaber: Telia/Telenor, 3 og YouSee (en del af TDC Group).

Hvis du skifter fra et mobilselskab, som har eksempelvis Telia/Telenor dækningskort, og så til et selskab som har 3s dækningskort, så kan du måske opleve forskelle i din forbindelse.

Det er i langt de fleste tilfælde ikke noget, som har nogen stor betydning, men det er en god ting at vide. Du kan her se en oversigt over hvilke selskaber, der benytter hvilket mobilnetværk.

Læs også: Børneabonnement til mobil: Her er de bedste og billigste!

6. Hvad sker der efter skiftet til nyt mobilselskab?

Du skal ikke tænke over hvordan du bliver oprettet i dit nye mobilselskabs system, og hvordan du bliver afmeldt hos dit gamle. Dit nye mobilselskab står nemlig for, at ordne alt det praktiske i skiftet.

Hvis du ikke modtager en bekræftelse fra dit nye mobilselskab om, at dit gamle abonnement er opsagt, er det en god idé, at tage kontakt til din nye mobilselskab. Derudover er en god idé at du altid læser de breve og mails som du modtager fra selskaberne efterfølgende.

Skift mobilabonnement her! Sammenlign nemt og hurtigt!

Leder du efter Mobilabonnement?

Med det rigtige mobilabonnement kan du spare mange penge