Nationalbanken kortlægger 'bank of mum and dad' - sådan hjælper du dine børn med boligkøb

Ifølge Nationalbankens working paper fra 2026 dokumenterer centralbanken, hvordan danske forældre finansierer boligkøb for deres børn. Rapporten er publiceret på nationalbanken.dk og kortlægger tre overordnede hjælpeformer: Kontante gaver, familielån og brug af eksisterende opsparing.

Gavemetoden er den enkleste i praksis, men beløbet afgør skatten. Familielån kræver et gældsbrev og en rentesats, der lever op til SKATs krav - ellers omdefineres lånet til en gave. Boliglånet er fortsat fundamentet for de fleste unge, og det kan betale sig at sammenlign boliglån på tværs af långivere, inden familiens bidrag fastlægges.

Fænomenet rammer ikke ligeligt. Forældre med friværdi eller opsparing kan hjælpe - forældre uden formue kan ikke. Det skaber en ulighed, hvor adgang til boligmarkedet i stigende grad hænger sammen med familiens økonomi frem for den unges egne kvalifikationer.

Unge, der vil stå på egne ben, kan med fordel starte tidligt med en struktureret opsparing til børn, der opbygger formue over tid og reducerer afhængigheden af forældrenes bidrag. For dem, der allerede planlægger boligkøb, er en dedikeret boligopsparing til den første bolig et konkret alternativ eller supplement.

• Tjek gaveafgiftsgrænsen for 2026 på skat.dk - beløbet reguleres hvert år, og gaver over grænsen udløser 15 % gaveafgift.
• Opret et gældsbrev, hvis du yder et rentefrit familielån - SKAT kræver skriftlig dokumentation for at anerkende det som lån frem for gave.
• Vurder om bidraget dækker udbetalingskravet fuldt ud - er der stadig et finansieringsgab, er et lån til udbetalingen fra en uafhængig långiver en mulighed at sammenligne.
• Konsulter en revisor ved større beløb - skattekonsekvenserne varierer med beløb, familierelation og den valgte konstruktion.