Hvad koster det at låne penge?

|Posted by | Alle opslag, Lån
Tags: , , , , ,
hvad-koster-det-at-låne-penge

Alle lån i Danmark har omkostninger i form af renter, og i mange tilfælde er der afgifter og gebyrer inkluderet. Flere omkostninger kan være skjulte og svære at gennemskue. Så hvad koster det at låne penge? Og hvordan finder du et billigt lån? I denne guide gennemgår vi de vigtigste faktorer, du skal vide, når du skal låne penge og vil finde det billigste lån.

Hvad koster det at låne?

Der er mange ting, du skal tage hensyn til, når du skal beregne prisen på et lån. Udover renter og gebyrer, er løbetiden og hovedstolen nogle af de mest almindelige faktorer, du skal være opmærksom på. Her under kan du læse om en række begreber, der er vigtige at kende til, når du skal beregne prisen på et lån.

Sammenlign lån helt gratis Det tager kun 3 minutter

Hvad betyder hovedstolen på et lån?

Et af de mest væsentlige parametre, du skal være opmærksom på, er hovedstolen. Hovedstolen er det beløb, du betaler renter af, og den består af flere elementer. Her under din låneprovenu, stiftelsesomkostninger og kurstab, hvis det er et obligationslån.

Låneprovenuen er det beløb, du får udbetalt, og stiftelsesomkostningerne er prisen, du skal betale for at oprette lånet. Hovedstolen vil altid løbe op i en højere pris end den låneprovenu, du får udbetalt.

Hvilke renter er der på et lån?

Renten er den pris, du betaler for at tage et lån på afbetaling. Renten er altafgørende for, hvad det koster at låne penge. En rentesats angives i procent, og der findes flere typer af renter. Tager du et lån, kan dine årlige omkostninger for lånet nemt påvirkes af lånetypen.

Få vores gratis ordliste og bliv klogere på renter og deres betydning for et lån.

Hvad er løbetid på et lån?

Løbetiden er ganske simpelt det antal år – eller den tidsperiode – der går, før du har betalt hele lånet og alle renter tilbage til kredit- eller låneudbyderen. Med andre ord, er løbetiden tidsperioden for din tilbagebetaling af lånet.

Oftest er du selv herre over, hvor længe du ønsker at afbetale et lån. Vær altid opmærksom på at det – i de fleste tilfælde – koster mere at låne penge over længere tid. Renters rente er ingen myte, og desto længere det tager dig at indfri et lån, desto dyrere bliver prisen.

Hvilke gebyrer er der på lån?

På mange lån er der mange gebyrer med i prisen. I Danmark er der mange forskellige gebyrer, som du kan komme ud for, når du vil låne penge.

Vi har samlet en let oversigt over alle de gebyr, du kan komme ud for, når du vil låne penge her:

  • Administrationsgebyr
  • Kontogebyr
  • Rykkergebyr
  • Gebyr for inkasso
  • Manglende meddelelse om adresseændring
  • Kontoudtogsgebyr
  • Ekstraordinære opgaver
  • Afvist betalingsgebyr
  • Oprettelsesgebyr

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Derfor viser ÅOP, hvad det koster at have et lån per år. ÅOP består af renter, gebyrer og alle andre omkostninger, der måtte være i forbindelse med et lån. Når du skal sammenligne lån fra forskellige låneudbydere, gør ÅOP det muligt at gennemskue, hvad der er billigst for dig.

Hvis et lån har en lav rente, kan det godt se billigt ud. Dog kan samme lån samtidig have et meget højt stiftelsesgebyr, som gør prisen højere end et lån med en lidt højere rente. Dette er blot et eksempel på, at mange faktorer har indflydelse på, hvad pengene i sidste ende koster.

ÅOP er en nemmere måde at sammenligne lån på. Ved at sammenligne ÅOP på to eller flere lån, kan du spare penge på dit lån. Hvis du kigger på flere lån, som alle har samme hovedstol og samme løbetid, vil en sammenligning af ÅOP vise, hvilket lån der er dyrest eller billigst.

Har du derfor flere lån med samme hovedstol og løbetid, kan du sammenligne lånene med ÅOP. Det viser altså prisen på et lån og prisforskellene på lånene.

Hvad inkluderer ÅOP?

Det er alle omkostninger, der er inkluderet i de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Både engangsydelser og månedlige ydelser. Her i blandt er det opstartsgebyret, provision, tinglysningsafgifter og andre gebyrer forbundet med anskaffelsen af lånet.

De månedlige eller løbende omkostninger kan være administrationsgebyrerne ved hver betaling, andre betalingsgebyrer såsom ved betaling via PBS, renter, med mere.

Da det kan være svært at overskue alle udgifter, der er inkluderet i et lån, har man indført ÅOP’en. For ved at se på ÅOP’en, kan du være sikker på, at du ikke bliver snydt.

Find det billigste lån

Det er meget vigtigt at finde det billigst mulige lån, når du vil låne penge. Så aldrig gå efter den første, da der ofte er mange penge at spare ved at sammenligne lånetilbuddene. Netop dét har vi gjort nemt for dig her hos Samlino.dk.

Du kan nemlig ansøge om lån på vores sammenligningsplatform og få lånetilbud fra flere forskellige banker. På denne måde kan du vælge det billigste lån til lige præcis dine behov.

Du får det bedste lånetilbudNem og hurtig sammenlign på få minutter

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *