Kreditkort

Guide: Betalingskort i Danmark

Alt du bør vide om betalingkort, deres fordele og deres ulemper.

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 17. May 2017 | Læsetid: 5 minutter

betalingskort

Hvad er betalingskort?

Der findes mange forskellige slags betalingskort. Nogle er med kredit og nogle er uden. Der findes betalingskort der kan bruges over det meste af verden, til køb på internettet, samt kort der kan bruges i bestemte forretninger som eksempelvis Magasin.

Du bør være opmærksom på, at der er forskel på hvilke renter og kortgebyrer du skal betale ved de forskellige kort. Når du skal finde det betalingskort der er bedst for dig, er der altså mange faktorer du bør overveje. Derfor har vi forsøgt at gøre valget nemmere for dig med denne guide om betalingskort.

Hvilke typer betalingskort er der?

Betalingskort deles typisk op i to kategorier:

 

Kreditkort – Når du har et kreditkort trækkes beløbet du køber for ikke fra din konto med det samme. Hvornår beløbet trækkes fra kortet, afhænger af den aftale du har med din kortudsteder (din bank eller anden udbyder).

Det kan eksempelvis være aftalt at du betaler for månedens køb, ved udgangen af hver måned. Et kreditkort kan eksempelvis være et MasterCard eller et Dankort. Du sammenligne priser og vilkår for kreditkort her.

 

Debetkort – Når du har et debetkort trækkes beløbet du køber for med det samme sælger har modtaget dine betalingsoplysninger. Debetkort er som oftes tilknyttet en bankkonto. Et eksempel på et debetkort vil være et MasterCard Debit.

For mere information vedrørende fordele og ulemper for betalingskort se her.

Populære betalingskort

Nogle af de mest anvendte betalingskort i Danmark er Dankort og Visa, der er dog forskel på kredit – og debit kort. For at illustrere forskellen kan du se deres egenskaber nedenfor:

Visa eller Dankort (Kreditkort)

  • Kan bruges i Danmark samt udlandet.
  • Kan bruges i pengeautomat og online.
  • Ingen saldokontrol, det er muligt at lave overtræk.
  • Du skal være minimum 18 år.

Visa Debit (Debitkort)

  • Kan bruges i Danmark og udlandet.
  • Kan bruges i pengeautmater og online.
  • Saldokontrol, det er ikke muligt at lave overtræk.
  • Du skal være minimum 12 år.

Hævekort

De fleste banker tilbyder hævekort, til dig, der kun har behov for at kunne hæve kontanter. Disse kort har saldokontrol, så det ikke er muligt at lave overtræk.

Mastercard

MasterCard er også meget populært i Danmark. MasterCard kommer typisk med et årligt gebyr på mellem 100-1495 kroner, alt efter om du vælger Basic, Gold eller Platinum.

Disse kort giver dig mulighed for kredit på mellem 10.000-100.000 kroner og kan have forskellige fordele som, rejseforsikring, afbestillingsforsikring og adgang til VIP lounges.

Betalingskort til butikker

Der findes også betalingskort der kun kan benyttes i bestemte butikker, så som et benzinkort eller et Magasin kort, hvor du typisk kan samle dine køb til betaling en gang månedligt, samt få rabat.

Gebyrer

Du skal være opmærksom på, at der er forskellige gebyrer forbundet med dine betalingskort, disse gebyrer, varierer alt efter hvilke betalingskort det er og hvordan du bruger dem.

Disse gebyrer kan være:

  • Oprettelses gebyr.
  • Gebyr ved brug af kort, for eksempel ved kontant hævning i andre banker end din egen.
  • Gebyr ved betaling, betalingsmodtager kan kræve et gebyr for at modtage betaling med dit kort.

Gebyrets størrelse kan variere alt efter typen. Er du i tvivl, kan du se alle de gebyrer der er aftalt, i din aftale med kortudsteder.

Læs også: Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingsstrategier

Misbrug af betalingskort

Misbrug af betalingskort er den mest alment forekommende form for bedrageri på internettet. Hvis uheldet er ude, vil du ofte først opdage det ved, at banken har spærret dit kort, eller ved mistænkelige transaktioner på din kontooversigt.

Selvrisiko

Misbrug af dit betalingskort er en dårlig nyhed, men en god nyhed er, at du i de fleste tilfælde holdes økonomisk skadesfri, da din kortudsteder i de fleste tilfælde vil dække tabet.

Som udgangspunkt er der ingen selvrisiko hvis:

  1. Dine kort detaljer er blevet set af svindlere der derefter har købt varer over nettet med dit kort eller hævet penge fra din konto.
  2. Dit kort er blevet stjålet og brugt uden pinkode.

Hvad skal du selv betale?

Hvis dit kort og din pinkode bliver misbrugt, skal du være opmærksom på at du som regel har en selvrisiko der udgør 1.100 kroner. Det er det beløb du selv skal dække, uanset hvor meget svindleren har købt eller hævet for på dit kort. Husk stadig at kontakte din kortudsteder om misbrug af dine kort oplysninger.

Din selvrisiko kan i stedet udgøre 8.000 kroner, hvis følgende er gældende:

  1. Hvis du ikke har kontaktet din bank umiddelbart efter at du har opdaget misbrug af dit kort, eller efter dit kort er blevet væk.
  2. Hvis du selv har givet din pinkode til personen der har misbrugt kortet.
  3. Hvis du har udvist uforsvarlig adfærd, som gør det nemt at misbruge dit kort, ved f.eks. at skrive din pinkode på kortet.

Du kan selv hæfte for hele beløbet, hvis du burde have forudset at der var risiko for at personen du gav koden til ville misbruge kortet.

Hvordan spærrer jeg mit kort?

Du bør som udgangspunkt spærre dit kort så hurtigt som muligt hvis det er blevet væk, tabt, glemt eller stjålet. Kortet bør også spærres hvis du har en mistanke om at dit kort har været eller bliver misbrugt.

Når du vil spærre dit kort er der som regel tre muligheder:

  1. Brug din netbank
  2. Brug din mobilbank
  3. Ring til din bank

Det er en god ide altid at have bankens nummer på dig, eksempelvis et klistermærke bag på dit ur eller som kontakt i din mobils telefonbog.

Læs også: Pristjek: Her får du billigst 10 GB data i EU

Udbydere af betalingskort

Der er mange forskellige udbydere af betalingskort, og mange forskellige fordele der bliver tilbudt af kortudbyderne. Derfor må du gøre op med dig selv hvad du søger.

Er du eksempelvis fast kunde hos Norwegian, kan du med fordel have et Norwegian Kreditkort. Med dette optjener du cashpoints til flyrejser gennem alle køb du foretager dig med kortet.

Her er nogle eksempler på forskellige betalingskort og deres egenskaber:

 

Bank Norwegian Kreditkort (VISA)

  • Op til 45 dages kredit, kreditmaksimum på 100.000 kroner.
  • Optjen cashpoint til flyrejser på alle vareindkøb.
  • Du får cashpoints på alle køb du foretager dig.
  • Kortet giver dig rejse- samt afbestillingsforsikring, når du bestiller din rejse med kortet.

 

Santander Red Visa

  • Gebyrfrie kontanthævninger i udlandet
  • Du får rabat i udvalgte butikker, når du betaler med kortet.

 

Ikano bank Visa

  • 5% på cafe- og restaurant besøg – hele året.
  • Du får rabat i udvalgte butikker, når du betaler med kortet.
  • Du kan tilvælge ØkonomiSikring til dit visa kreditkort i ansøgningen

 

SEB Eurocard (MasterCard)

  • Afbestilling- og købeforsikring til dig og din familie.
  • Du får købsforsikring der dækker varer du har købt på kortet.
  • Kortet giver dig en afbestillingsforsikring på flybiletter, der er købt på kortet.
  • Kortet giver dig adgang til mere end 600 lounges verden over.

 

SEB Eurocard Gold

  • Rejse- og købsforsikring til dig og din familie.
  • Du får en købsforsikring der dækker varer du har købt på kortet.
  • Kortet giver dig en afbestillingsforsikring på flybiletter, der er købt på kortet.
  • Kortet giver dig adgang til mere end 600 lounges verden over.

 

Magasinkortet

  • Spar 20% på dine køb i Magasins shoppingweekender.
  • Du får rabat i udvalgte butikker, når du betaler med kortet.
  • Kortet giver dig rabat på udvalgte restauranter.
  • Kortet giver dig 20% rabat i Magasin i 12 shoppeweekender.

 

Ekspres Bank ONE Card

  • Mulighed for fleksibel tilbagebetaling.
  • Du får rabat i udvalgte butikker, når du betaler med kortet.
  • Du kan hæve penge i mere end 400.000 automater verden over.
  • Du kan bruge et ONE Card mere end 24 millioner steder verden over.

 

Diners Club Private

  • 15% rabat på udlejningsbiler.
  • Du får rabat i udvalgte butikker, når du betaler med kortet.
  • Kortet giver dig rabat på udvalgte restauranter.
  • Kortet giver dig adgang til mere end 600 lounges verden over.

 

Diners Club Private SAS EuroBonus

  • SAS – Eurobonus Ekstrapoint.
  • Kreditten på kortet kan afbetales af flere omgange.
  • Kortet giver dig rabat på billeje fra Hertz og Avis.
  • Kortet giver dig adgang til mere end 600 lounges verden over.

 

Coop Mastercard

  • Få mere i bonus når du handler hos Coop.
  • Du får rabat i udvagte butikker når du betaler med kortet.
  • Kortet giver dig rabat på udvalgte restauranter.
  • Få point når du scanner kortet i Coops butikker.

 

Du kan sammenligne flere kort og få flere detaljer om ÅOP/gebyrer, betingelser ovs. her.

Hvordan får jeg et betalingskort?

For at ansøge om et betalingskort skal du kontakte kortudsteder, eksempelvis din bank eller Magasin. Hos din bank vil du ofte kunne bestille et betalingskort i netbank.
Du vil typisk modtage kortet indenfor 7-10 bankdage.

Leder du efter Kreditkort?

Med det rigtige kreditkort kan du spare mange penge