Hjem Forbrugslån Ordliste

Ordliste til forbrugslån

Lån med fast rente
Når du ansøger om et forbrugslån med fast rente, kender du ydelserne gennem hele perioden. Renten på et lån med fast rente er typisk højere end lån med en variabel rente. Lån med fast rente er en god løsning, hvis du har brug for sikkerhed og vil kende din ydelse gennem hele løbetiden.
Lån med variabel rente
Et lån med en variabel rente er et lån, hvor renten kan blive højere eller lavere gennem lånets løbetid. Det betyder, at enten ydelserne eller løbetiden kan ændre sig, alt efter hvordan man har taget lånet. Renten på lån med variabel rente er typisk lavere end renten på lån med fast rente.
Løbetid
Et låns løbetid er den periode, lånet strækker sig over. Det betyder altså, at lånet er betalt tilbage, når løbetiden er overstået. Løbetiden på forbrugslån kan variere men vil i de fleste tilfælde være fem år.
ÅOP
Årlig Omkostning i Procent er en regnemåde, som dækker over alle de omkostninger, der er i forbindelse med at tage et lån. Nogle lån har f.eks. en lav rente og et højt oprettelsesgebyr, mens andre lån har en høj rente og et lavt oprettelsesgebyr. Det kan derfor være svært at gennemskue hvilket lån, der i sidste ende er det billigste, men det kan ÅOP give et overblik over.
Opstartsomkostninger
Opstartsomkostningerne, også betegnet som oprettelsesgebyret, er det engangsbeløb, som man skal betale for at tage et forbrugslån. Størrelsen på gebyret kan variere fra låneudbyder til låneudbyder. Det kan være en god idé at se på ÅOP, når du sammenligner lånene, da dette tal tager højde for denne form for gebyrer.
Kreditvurdering
Når du ansøger om et forbrugslån i din bank, er der nogle låneudbydere, som vil lave en kreditvurdering af din økonomi, inden de beslutter sig for, om de vil låne dig pengene. Det er bankens måde at sikre sig, at du har mulighed for at betale pengene tilbage. Det kræver typisk, at man fremviser lønsedler, en årsopgørelse og et budget som viser, at man har råd til at betale ydelserne.
Betalingsfrie måneder
Nogle banker tilbyder en eller flere betalingsfrie måneder. Det er måneder, hvor du ikke skal betale ydelser for dit forbrugslån til banken. Det kan være en god løsning, hvis du f.eks. har en periode, hvor du er mellem to jobs, eller af en anden årsag har et lavere rådighedsbeløb for en kortere periode.
Hovedstolen
Lånets hovedstol er det beløb, du har lånt af banken. Man afdrager derfor på hovedstolen gennem lånets løbetid. Hovedstolen er et fast beløb, som ikke ændrer sig, medmindre man konverterer lånet til et andet. Termen bruges altså til at holde styr på, hvad der i sidste ende skal være afdraget på lånet, for at det kan betegnes som indfriet.
Rentesats
Rentesatsen er den årlige procentsats, banken kræver som betaling for, at du kan låne penge. Det er derfor en måde at sammenligne lån på, da et lån med en lav rente er billigere end et lån med en høj rente.
Termin
De betalinger, du skal lave til banken, kalder man terminer. I forbrugslån er der på forhånd aftalt et antal terminer, typisk pr. måned, hvor man så skal betale et aftalt beløb. Hvis man har et lån med variabel rente, kan ydelsen, man skal betale, blive højere eller lavere, når renten tilpasses.
Sikkerhed
For nogle forbrugslån ønsker banken, at man stiller en form for sikkerhed for, at man kan låne penge. Sikkerheden kan være i en bil, et hus eller andet, der kan omsættes til kontanter, hvis du pludselig ikke kan betale lånet tilbage.
RKI
RKI er et register over dårlige betalere. De personer, som står i RKI-registret, har på den ene eller den anden måde misligholdt deres gæld, hvorefter kreditoren har meldt dem til RKI. Typisk vil de fysiske banker ikke låne RKI-registrerede penge, men der er en del online låneudbydere, som tilbyder kviklån på mindre beløb som f.eks. 10.000 kr. på trods af, at du er registeret som dårlig betaler i RKI.
Kreditor
En variabel rentelån, er en forbrugslånstype hvor renterne ændrer sig i forhold til markedet. For eksempel, CIBOR-renten er brugt som standard; og så bruges en særlig rentesats til at bestemme den månedlige betaling. Derfor ændrer rentesatsen sig i forhold til CIBOR-renten. Generelt er løbende lån og realkreditlån med variabel rentesats.
Debitor
En debitor er en person eller en virksomhed, der skylder penge til en kreditor. Man tager rollen som debitor, når man optager et lån, eller når man køber varer på afbetaling.

Sammenlign og køb i tre simple trin

Danmarks største sammenligningsportal

100% gratis
Hurtigt & nemt
Uafhængig & uvildig

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement, forbrugslån, mv.

Testimonial person
Mine mobil- og bredbåndsabonnementer har fået et økonomisk serviceeftersyn, efter jeg fik sammenlignet priser og ydelser på Samlino.dk. Rundt regnet sparer jeg DKK 250,- om måneden, efter jeg skiftede til de nye udbydere.
Jonas, Adm. direktør - This Recording Company, København

Mere end 500.000 danskere har allerede sammenlignet

Priser indhentet i de sidste 24 timer

Gratis sparetips

Få de bedste sparetips og deals direkte i din inbox ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

Seneste nyt

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om finansielle produkter og markedssammenligning Se alle nyheder